|
Grundejerforeningen Kærlodden 5-161 Måløv tilbage til: start - fælleshus - historie - billedarkiv - bestyrelse/udvalg - vedtægter - referater - information - links - arkivet - debat |
|
Vedtægter § 1 Navn og hjemsted - § 2 Område og medlemmer - § 3 Formål - § 4 Generalforsamlingen § 5 Ekstraordinær generalforsamling - § 6 Bestyrelsen - § 7 Foreningens midler - § 8 Indskud og kontingent § 9 Skadesløsholdelse for udgifter - § 10 Vedtagelse og godkendelse vedtægter § 1 Navn og hjemsted Foreningens
navn er “Grundejerforeningen Kærlodden nr. 5-161”, Ballerup Kommune Foreningen
omfatter ejere af følgende matr. nr. 3 ha, 3 hb, 3 hc, 3 hd, 3 he, 3 hf, 3 hg, 3 hh, 3 hi, 3 hk, 3 hl, 3 hm, 3 hn, 3 ho, 3 hp, 3 hq, 3 hr, 3 hs, 3 ht, 3 hu, 3 hv, 3 hx, 3 hy, 3 hz, 3 hæ, 3 hø, 3 ia, 3 ib, 3 ic, 3 id, 3 ie, 3 if, 3 ig, 3 ih, 3 ii, 3 ik, 3 il, 3 im, 3 in, 3 io, 3 ip, 3 iq, 3 ir, 3 is, 3 it, 3 iu, 3 iv, 3 ix, 3 iy, 3 iz, 3 iæ, 3 iø, 3 ka, 3 kb, 3 kc, 3 kd, 3 ke, 3 kf, 3 kg, 3 kh, 3 ki, 3 kk, 3 kl, 3 km, 3 kn, 3 ko, 3 kp, 3 kq, 3 kr, 3 ks, 3 kt, 3 ku, 3 kv, 3 kx, 3 ky, 3 kz, 3 kæ, 3 kø, Måløv by, Måløv. Det
giver 78 medlemmer. Herudover
omfatter grundejerforeningens område fællesarealer (matr. nr. 3 lc),
fælleshus (matr. nr. 3 la) og vejareal (matr. nr. 3 lb). Alle
nuværende og fremtidige ejere af matriklerne inden for foreningens område
har i henhold til §11 i lokalplan 088 vedtaget af Ballerup
kommunalbestyrelse den 30. september 1996, ret og pligt til at være medlem
af foreningen. Ejerskifte
skal såvel af den tidligere som af den nye ejer skriftligt anmeldes til
grundejerforeningen. Grundejerforeningen
kan ikke optage ejere af matrikler uden for det i denne paragraf nævnte
område som medlemmer af grundejerforeningen. Grundejerforeningen kan søge samarbejde med andre foreninger, der har samme formål. I henhold til §11 i lokalplan 088, vedtaget af Ballerup kommunalbestyrelse den 30 september 1996 er grundejerforeningen pligtig til at indgå i en fælles forening til varetagelse af fælles interesser for de 5 boliggrupper inden for lokalplanområde
§ 3 Formål Foreningens
formål er at varetage medlemmernes interesser, såvel over for det
offentlige som over for private i alle spørgsmål af fælles interesse,
herunder opfyldelse af de i lokalplan 088, samt de i lokalplan 080 forpligtelser og opgaver. Foreningen
overtager driften og vedligeholdelse af fællesarealet og fællesanlæg inden
for vedtægternes område i det omfang disse ikke varetages af det
offentlige eller af den inden for området i henhold til lokalplan 088
etablerede fælles forening. Grundejerforeningen
er efter påkrav pligtig at tage skøde på fællesarealer mv. med derpå
værende anlæg. De
enkelte grundejere indtræder via deres medlemskab i grundejerforeningen i
“Antenneforeningen Kratvej”, der har til formål at drive
fællesantenneanlægget for ejendommene omfattet af lokalplanerne 008, 009
og 088. Der henvises til særskilte vedtægter for “Antenneforeningen
Kratvej”. §
4 Generalforsamlingen Generalforsamlingen
er foreningens højeste myndighed. Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år i april måned på et for medlemmerne
centralt beliggende sted med følgende dagsorden, suppleret med de
påkrævede dagsorden punkter i
vedtægterne for Fællesgrundejerforeningen for
Kratvejsarealet og
“Antenneforeningen Kratvej”:
1.
Valg af dirigent
2.
Formandens beretning + beretning fra udvalg
3.
Det reviderede regnskab for det foregående
forelægges til
godkendelse
4.
Indkomne forslag fra medlemmerne og/eller bestyrelsen
5.
Forelæggelse og godkendelse af budget
6.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter
7.
Valg af to revisorer og en revisorsuppleant
8.
Eventuelt Forslag
der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal skriftligt
være indgivet til formanden senest den 15. marts. Kun rettidigt indkomne
forslag kan vedtages på generalforsamlingen. Forslag
af større økonomisk betydning for foreningens medlemmer skal angives med
deres fulde ordlyd i dagsordenen eller i et medfølgende bilag. Indvarsling
til generalforsamlingen skal ske skriftligt ved udsendelse af dagsorden
til medlemmerne over for bestyrelsen sidst opgivne adresse senest 14 dage
før generalforsamlingen. Enhver
lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de mødtes
antal. Et
medlem kan give møde ved befuldmægtiget i henhold til skriftlig fuldmagt.
Ingen fuldmægtig kan dog repræsentere mere end 2 parceller foruden sin
egen. Beslutninger
træffes ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed foretages
fornyet afstemning. Står stemmerne atter lige, bortfalder forslaget. Hver
parcel har 2 (to) stemmer. Såfremt
et medlem forlanger det, skal afstemningen være skriftlig. Over
det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives
af dirigenten og bestyrelsen. Ligeledes udfærdiges der referat, som
udsendes til samtlige medlemmer af grundejerforeningen. §
5 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær
generalforsamling afholdes, når bestyrelsen skønner det nødvendigt, eller
når en femtedel af foreningens medlemmer kræver det skriftligt med
opgivelse af dagsorden til formanden. Underskriverne
bør da have mødepligt. Indvarsling
sker som ved ordinær generalforsamling og senest 30 dage efter anmodning
fra en femtedel af foreningens medlemmer er modtaget er bestyrelsen. §
6 Bestyrelsen Bestyrelsen består af 5 (fem) - 7 (syv) medlemmer, herunder formand og kasserer. Det tilstræbes, at bestyrelsen sammensættes af et medlem fra hver af boliggrupperne. 1. Kærlodden nr. 5-21 2. Kærlodden nr. 23-33 og 105-115 3. Kærlodden nr. 35-57 4. Kærlodden nr. 59-81 5. Kærlodden nr. 83-103 6. Kærlodden nr. 119-137 7. Kærlodden nr. 139-161
Bestyrelsen konstituerer sig selv. Bestyrelsen
vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. 3 bestyrelsesmedlemmer
vælges på ulige år, fra 2 til 4 bestyrelsesmedlemmer vælges på lige år. Såfremt
et bestyrelsesmedlem afgår i valgperioden, indtræder en suppleant i det
afgående medlems sted for resten af dennes valgperiode. Suppleantens
indtræden sker i den rækkefølge de er valgt. Bestyrelsessuppleanter
kan deltage i og skal indbydes til bestyrelsesmøderne. Såfremt bestyrelsen
ikke er fuldtallig, opnår suppleanterne stemmeret i den rækkefølge de er
valgt. Bestyrelsen
varetager foreningens daglige ledelse. Bestyrelsesmøder afholdes så ofte
formanden finder det påkrævet, eller 3 (tre) bestyrelsesmedlemmer
fremsætter begæring herom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst
3 (tre) bestyrelsesmedlemmer er til stede. Bestyrelsens beslutninger
træffes ved almindelig stemmeflertal. Står stemmerne lige, er formandens
stemme afgørende. Over det ved bestyrelsesmøderne passerede føres en
protokol, der på begæring skal oplæses på generalforsamlingen. Foreningen
forpligtes over for tredjemand af formanden, respektive fungerende formand
i forbindelse med 1 bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen
er bemyndiget til at udarbejde et ordensreglement for grundejerforeningens
område, bl.a. omhandlende benyttelse af fælleshus og fællesarealer. §
7 Foreningens midler Kassereren
modtager alle indbetalinger, afholder alle udgifter og fører foreningens
bøger, herunder kassebog og medlemsfortegnelse. Foreningens
midler skal indsættes i et pengeinstitut. Opsparede reserver kan
placeres i børsnoterede obligationer, eller i investeringsforeninger der
investerer i børsnoterede obligationer. Beslutninger om køb og salg af
værdipapirer træffes
af bestyrelsen. Der
kan kun hæves på foreningens konto ved underskrift af formand og kasserer
i forening. Den kontante kassebeholdning må ikke overstige kr.
5.000,00. Bestyrelsen
og revisorer har til enhver tid ret til at forlange foreningens
regnskaber, herunder bilag, kontoudtog og kontantbeholdning forevist. Regnskabsåret
er 01.01.-31.12. Regnskabet skal tilstilles revisorer inden 31. januar og
skal i revideret stand være bestyrelsen i hænde senest den 28.
februar. Det
reviderede regnskab og kommende års budget udsendes sammen med
indkaldelsen til ordinær generalforsamling. Et
udtrådt medlem har ikke krav på tidligere erlagt kontingent eller på
foreningens øvrige midler. Foreningens
første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31. december 1982. §
8 Indskud og kontingent Hvert
medlem betaler et indskud, der fastsættes af generalforsamlingen. I første
regnskabsår er indskuddet fastsat til kr. 100,00. Ved ejerskifte skal den
nye ejer betale nyt indskud inden 1 måned efter adkomstdokumentets
udstedelse. Afgår et medlem ved døden, indtræder arvinger som medlem uden
indskud. Kontingentet
fastsættes af den ordinære generalforsamling for 1 år ad gangen på
grundlag af et af bestyrelsen forelagt budget for det pågældende
regnskabsår og indbetales uden påkrav halvårsvis forud til kassereren
inden den 1. maj og den 1. november. Er
kontingentet eller andre ydelser ikke betalt inden 1 måned efter forfald,
opkræves disse med et af bestyrelsen fastsat tillæg ved
postopkrævning. Er
kontingentet eller andre ydelser ikke betalt inden 3 måneder, kan
bestyrelsen efter skøn for restantens regning lade beløbet med alle
påløbne omkostninger gå til inkasso gennem advokat. I
tilfælde af sygdom, arbejdsløshed eller lign. kan bestyrelsen efter
begæring meddele henstand. Medlemmerne
hæfter ikke for foreningens gæld. §
9 Skadesløsholdelse for udgifter Hvert
medlem der repræsenterer foreningen skal holdes skadesløs for de af ham i
den anledning afholdte rimelige udgifter.
§
10 Vedtagelse og godkendelse vedtægter Ændringer
af vedtægter kan kun ske på en generalforsamling, hvor 2/3 af medlemmerne
er repræsenteret. Vedtagelse af ændringsforslag som skal fremgå af
dagsordenen, kræver tilslutning af 2/3 af de afgivne stemmer. Såfremt
forslaget bortfalder på grund af for ringe fremmøde, kan forslaget ved
simpelt flertal af de fremmødte besluttes forelagt en ny
generalforsamling. Af
indvarslingen til denne skal fremgå forslaget og dettes forgæves
behandling. Den ny generalforsamling er da beslutningsdygtig uanset
fremmødet, og opnår forslaget herved 2/3 af de nærværende stemmer, er det
gyldigt vedtaget. Foreningens
vedtægter og eventuelle senere ændringer heraf skal for at være gyldige
godkendes af Ballerup Kommune.
Godkendt af grundejerforeningens generalforsamling den 21.
april 1998. Godkendt af Ballerup Kommune den 27 maj 1998. Seneste ændring: § 7 ændret den 13. maj 2003. Godkendt af Ballerup Kommune den 2. juli 2003.
|