Velkommen i "Arkivet" informationer

 

tilbage til:  start  arkivet

 

 

INFORMATION TIL BEBOERNE

september 1999

 

KABEL-TV OG SIGNALFORSTYRRELSER

 

På sidste generalforsamling blev der talt meget om dårlig signalforsyning, og om ødelagte fortove i forbindelse med Tele Danmark/ Kabel-TVs opgravninger. Det har bestyrelsen besluttet at gøre noget ved. Det kræver imidlertid, at vi modtager nogle skriftlige konkrete eksempler, vi kan viderebringe. Så på med vanten, henvend dig til os, hvis dit TV billede er dårligt, eller dit fortov er ødelagt i forbindelse kabelarbejde og vi vil  prøve at gøre noget ved det.

I år 2001 skal vores signalforsyning genforhandles med Tele Danmark eller en anden udbyder. For at være på forkant med situationen, har vi derfor også besluttet at kortlægge vores muligheder, eventuelt at få genetableret antenneforeningen.

  

BESKÆRING AF TRÆER OG BUSKE

Af hensyn til renovationsfolkene skal vi som tidligere gøre opmærksom på, at træer og buske skal beskæres således, at der er let tilgang til affaldssækkene.

Flere steder (i haverne) har mange hække/træer efterhånden vokset sig rigtig store. Vær derfor opmærksom på, om dine træer nu ikke er blevet så store, at de generer dine naboer. Fældning/beskæring af træer på fællesarealerne taler vi om på næste generalforsamling.

 

 UDVALGSARBEJDET:

 

Det må siges at forskønnelsesudvalgets hurtige initiativ med Petanquebanen tog kegler, på en forbløffende kort tid var banen færdig (indenfor budgettet) og det første Petanquemesterskab er afholdt. Vinder af konkurrencen blev Dorthe (137). Flotte præstationer.

Også legepladsudvalget har været i aktivitet. Børnene har fået en længe savnet karrusel, og et net til Basketball er blevet sat op.

Den 22.09. holder IT- udvalget sit første møde, og inden længe vil festudvalget informere om festlighederne i forbindelse med årtusindeskiftet. RESERVER DERFOR DAGEN ALLEREDE NU. 

 Vedr. fælles friarealet:

UTROLIGT  HVAD  MAN  BYDER  OS !

I december måned 1998 blev Fællesgrundejerforeningen kontaktet af Kubens advokat, - som efter Naturklagenævnets afgørelse på vor klage over kommunens bemærkelsesværdige ibrugtagningstilladelse til  Sølodden) – mente, at tiden var inde til en samtale om indretning og endelig overdragelse af fælles friarealerne til foreningen.

Fællesgrundejerforeningen kvitterede for henvendelsen. Vi fremsendte vores forhandlingsoplæg fra okt. 98, og siden har vi intet hørt fra hverken Kuben eller kommunen.

I bestyrelsen er der enighed om at afvente et initiativ fra Kuben med den begrundelse, at så længe arealet ikke er overdraget, har vi ingen udgifter til vedligeholdelse, og for ikke at bringe os i en defensiv forhandlingssituation med Kuben. Vi mener stadig der mangler en kælkebakke og noget beplantning ifølge den lokalplan kommunalbestyrelsen har vedtaget samt asfalt og lys på nogle stiforløb mv., som Kuben/kommunen i sin tid lovede os.

Senest har vi bedt ombudsmanden om hjælp, men desværre har han meddelt os, at han ikke har fundet tilstrækkelig grundlag, fejl eller mangler i den kommunale procedure, som giver ham anledning til at iværksætte en egentlig ombudsundersøgelse.

 

tilbage til toppen

tilbage til:  start  arkivet