|
Ekstraordinær generalforsamling den 12. okt. 2011
Deltager 19 husstande heraf 4 ved fuldmagt
Thomas (43) blev valgt som dirigent, Birthe (107) blev valgt som referent. Bestyrelsen redegjorde for forløbet af forslag til modernisering af fælleshus.
Projektet startede i 2009 og har været drøftet på 3 generalforsamlinger. Der har været arbejdet på at fremskaffe tilbud på to moderniseringsforslag et om terrasseoverdækningen og et om et ekstra toilet i depotrummet.
På den ekstraordinære generalforsamling træffes der kun beslutning om overdækningen, toilettet er udskudt.
I den efterfølgende diskussion blev det sagt at toilettet er vigtigt. Det burde være muligt at få et tilbud på en samlet løsning hvor vi ikke selv skulle deltage i arbejdet. Bestyrelsen efterlyser nye medlemmer i toiletgruppen, som vil arbejde med denne løsning.
Der blev spurgt om vi ikke kunne finansiere moderniseringen over fx 30 år. Svaret var at der ikke kan optages realkreditlån i fælleshuset, fordi det ikke kan bruges som pant. Huset har en vurdering på 0 kr. da det ikke kan sælges. Den eneste mulighed er et banklån. Bestyrelsen havde i forslag2B valgt at foreslå en løbetid på 5 år. En løbetid på 20 år var mulig, men ikke seriøs.
Generalforsamlingen stemte derefter: Forslag1 Skal der laves en terrasseoverdækning til 150.000?
Forslaget blev vedtaget: For: 30 Imod: 6 Undlod 2 Forslag2A Den enkelte husstand vælger mellem lån af vejfonden eller kontant betaling - Der betales et engangsbeløb på 1.700 kr. - Der betales årligt 600 kr. i 4 år.
Forslaget blev vedtaget: For: Alle Imod: Ingen Forslag 2B Der optages lån i NORDEA på 150.000 - Hver husstand betaler årligt ca. 500 kr. i 5 år
Forslaget bortfaldt
Ref.: Henrik/ Birthe
I begyndelsen af januar vil du modtage et skriv om muligheden for at vælge betalingsform:
1. Indbetaling af 1.700,- inden den 29.02.2012 2. Forhøjelse af det halvårlige kontingent på 300,- i 4 år fra foråret 2012
Hvis du vælger at betale over 4 år, går det helt automatisk, for hvis der ikke er indbetalt inden den 29. feb. vil du automatisk få det lagt på kontingentet.
|